Encounters Kammermusikserie er en nydannet koncertrække for klassisk musik, skabt på initiativ af hornisten Julie Norén Solevad.
Min egen musikalske rejse begyndte i Køge SkoleOrkester, hvor fællesskabet og de musikalske muligheder lagde fundamentet. Disse erfaringer har haft en uvurderlig betydning, og det er min ambition at give noget tilbage til det miljø, der gennem årene har formet mig.
Min vision med Encounters Kammermusikserie, er at skabe en nytænkende og inkluderende platform for klassisk musik, der forener høj kunstnerisk kvalitet og det lokale fællesskab. Programmet for koncerterne er sammensat af anerkendte, prisvindende solister og kammermusikensembler.